top of page

Ulykken der ændrer vores liv

D. 6. November 2020, en helt almindelig fredag eftermiddag, blev vores verden pludselig vendt på hovedet.

Jakob var lige kommet tilbage fra marken der ligger 800 meter fra vores hjem. Han havde været der sammen med lillebror, Lucas, for at se Noél køre på ATV. Klokken var 16.15 og jeg var lige kommet hjem efter job og at hente lillesøster, Mille.
Kl. 16.25 ringede jeg til Noél, han var på marken og havde en fest med at køre mens mudderet sprøjtede til alle sider. Jeg kunne høre han hyggede sig og sagde han skulle være hjemme kl. 17 (for jeg bryder mig ikke om han kører når det er mørkt).

Det sidste han sagde til mig var “jeg har fået tilskuere på, der står 5 rådyr og glor på mig” - de ord er de sidste ord jeg kommer til at høre fra min store dreng i meget lang tid, men hvem havde forudset det?

Noél nåede ca. halvvejs hjem..... han blev påkørt

bagfra af en bilist der simpelthen ikke havde set

ham i tusmørket.
Vores verden faldt fuldstændig fra hinanden, på et

øjeblik blev en hyggelig fredag aften med pizza,

film og hygge til et stort kaos....
Der var mange søde mennesker der hjalp Noél,

ambulance og politi blev tilkaldt og det stod hurtigt

klart for redderne at det var en helikopter til OUH

der skulle til.

På OUH, fandt de hurtigt ud af, at Noèl var heldig,

at være i live.
Noéls nyre og binyre var skadede. Han havde en

sammenklappet lunge og et åbent benbrud.

Det værste var dog det svære slag mod hovedet

han havde fået. Der var en blødning på et meget kritisk sted, og i følge lægerne "Et af de dyre steder". og der var et massivt øget tryk i hans hoved. Derfor måtte Noél lægges direkte i kunstigt koma, for at give hans hoved ro.

 

127234897_375512103713283_33193891266905
125465843_3963860703648404_1748605271156
131944904_136957674714841_41399737637333
131911764_5014328071972686_6234204026130
124370978_371089964209351_87898581409031

Under bloggen, vil I kunne følge Noéls fremadrettede kamp for fremtiden og et værdigt liv med masser af livskvalitet.

Copyright 2020

bottom of page