top of page

En personlig tak

Et kæmpe tak til de mennesker der stoppede og hjalp Noél d. 6.11 på ulykkesstedet, vi ved ikke hvem i er, men hvor er vi taknemmelige for jeres hjælp.

 

Tak til ambulancereddere, politi og lægehelikopter for hurtig og professionel indsats.

 

Vores tid på OUH :

Noél var indlagt på børneintensivt afsnit-BRITA på OUH fra d. 6.11.2020 til d. 21.12.2020, og det blev derfor nærmest vores andet hjem.

Vi har under dette forløb virkelig fundet ud af hvor privilegerede vi er her i lille Danmark. Noél har fra dag 1. været i de bedste hænder og vi er dybt taknemmelige for den professionelle hjælp og omsorg der har været fra personalet på OUH, både for Noél men så sandeligt også for os som forældre.

 

Vi vil derfor gerne benytte denne blog til at takke alle de læger, sygeplejersker, psykolog, fysio -og Ergoterapeuter der har været en del af forløbet.

Det er måske hverdag for jer, men for os gjorde det en kæmpe forskel at i havde tid og overskud til at tage en snak, berolige og trøste os når vi havde brug for det og svare på de samme spørgsmål gang på gang, især i disse corona tider hvor intet er som det plejer.

I er alle fantastiske, i har en helt særlig plads i vores hjerter og vores dybeste respekt for det arbejde i gør og det store ansvar i bærer på jeres skuldre hver dag.

Vi glæder os til at vende tilbage på et tidspunkt og hilse på jer under lidt bedre omstændigheder.

Sidst men ikke mindst tak til madmor Dorthe, så omsorgsfuld og smilende en kvinde møder man ikke hver dag.

TAK

Også en stort tak til de af vores nærmeste der bare har smidt hvad de havde i hænderne for at være der for os, hjælpe med støtte, forståelse, knus og kram, kørsel, madlavning, rengøring, børnepasning, indsamling osv.

 

Tak for blomster, gavekurve og de søde beskeder vi har modtaget fra nær og fjern.

Tak til alle der har doneret et beløb til os, og sidst men ikke mindst tak til alle jer der har bedt for Noél og som fortsat gør det.

Vi er beriget med utroligt mange skønne mennesker i vores liv

TAK


 

125465843_3963860703648404_1748605271156

Copyright 2020

bottom of page