Noéls Fremtid
En families værste mareridt
21.11.20
Efter Noéls ulykke
Noél var under opvågning men fik i går aftens en hjerneblødning og røg i kritisk tilstand på operationsbordet, hjernen har taget skade af uheldet og blødningen har desværre forværret situationen.
19.12.20
Langsom bedring
Idag "skinner solen". Idag har Noél både set ipad, han forstår
noget af det vi siger, og han har brugt sin højre arm, til at spise
en is.
På mandag, er det Noéls fødselsdag, og der bliver vi overflyttet til Hammel Neurocenter, hvor vi skal tilbringe den næste lange tid.
23.11.20
Økonomisk hjælp og støtte
En veninde til mig (Heidi Holm Damgaard, samt hendes søster Helle Hansen), har idag startet en indsamling på GoFoundMe, hvor hun vil indsamle penge der kan hjælpe os med den økonomiske situation det hele bringer os i.https://www.gofundme.com/manage/en-families-vaerste-mareridt
21.12.20
Hammel Neurocenter
Det er i dag d. 21.12 og Noéls fødselsdag, selv om vi havde forestillet os at fejre hans 14-års fødselsdag på en helt anden måde så har det været en god dag.Noél har fået den bedste gave, han under disse omstændigheder kunne ønske sig, han er nemlig blevet overflyttet til Hammel neurocenter i dag.
Jeg ankom i Hammel kl. 10.00 og ca. 10.45 kom sygetransporten med Noél og en ledsagende sygeplejerske fra OUH.Turen var hård for Noél og han var derfor meget stresset ved ankomsten, en hånd at holde i og en velkendt stemme kunne få lidt ro på ham igen, og resten af dagen har han fået lov til bare at slappe af og vende sig til de nye omgivelser.Klokken er nu 18.45, vi holder i hånd, synger stille sange, og Noél er faldet i søvn
7.12.20
Det er ulideligt hårdt!!!
EN PERSONLIG OPDATE fra Anna-Lena og Jakob ❤️Jeg kan desværre ikke komme med en solstrålehistorie, endnu!Den sidste måned har været ubeskrivelig hård for både Noél, hans små søskende og ikke mindst vi forældre. På et split sekund blev vores hverdag, ja hele vores liv forvandlet til et stort kaos fyldt med sorg, bekymringer og frygt for Noéls liv og fremtid.Noél er vågen men ikke rigtig kontaktbar, han har pådraget sig en slem hjerneskade og lige nu er alt vi kan gøre at være der for ham, og be til han vil være mere “tilstede” i takt med at han bliver trappet ud af alt medicinen.Noél får Idag eller i morgen opereret en shunt ind der skal regulere trykket i hovedet så han kan få fjernet det eksterne dræn og komme videre på Hammel neurocenter hvor en lang og sej kamp med genoptræning starter.Julen i år bliver bestemt ikke som den plejer at være, vi gør vores bedste for at være der både for Noél og for de to små, men overskud til julehygge er der ikke meget af. De små skal vende sig til kun at have en forælder hjemme og vi voksne må vende os til, at et langdistance forhold, bliver vores verden det næste halve til hele år. Det er dog det hele værd, hvis det kan få Noél tilbage til et meningsfuldt liv ❤️Vi er dybt taknemmelige over alt den støtte vi har fået og fortsat får, af vores netværk men også fra bekendte og fremmede.Selv om det er trist at økonomi skal spille en rolle i dette mareridt så er det en kendsgerning vi ikke kan ignorere, så tak til alle jer der har doneret, små som store beløb.mange kærlige hilsner Anna-Lena og Jakob❤️❤️❤️❤️❤️❤️
 |
|---|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
28.12.20
Den første uge på Hammel
Det er nu D. 28.12.2020 og en uge siden Noél checkkede ind på Hammel neurocenter. Han er faldet godt til og er omgivet af søde sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter der tager sig godt af ham.
Vi forældre har fået et lækkert værelse i familiehuset, lige overfor, hvor vi kan trække os tilbage og få en god nats søvn.
Træningen koster mange kræfter for Noél, så vi starter med små simple ting og en masse hvil. Noél bevæger stadig kun højre arm, til gengæld kan den både pille næse, børste tænder, holde en ske og lave thumbs up og thumbs down.
D. 23.12 børstede Noél selv tænder for første gang siden ulykken, kun med lidt støtte på albuen og guidning, moderen måtte fælde en tåre.
D. 24.12 var en hård dag at komme igennem, jeg besluttede i sidste øjeblik, i samråd med læge og sygeplejersker, at køre hjem for at holde jul med Jakob og de små. kl. 13 forlod jeg Hammel og først da jeg nåede til Vejle stoppede tårerne med at trille og jeg sluttede fred med tanken om at efterlade ham.
Det var på alle måder en anderledes jul, men trods vores savn lykkedes det at få en rigtig hyggelig aften og de små nød i fulde drag at have både mor og far hjemme.
Kl. 21.45 ringede telefonen, vi nåede lige at blive nervøse, men det var den sødeste ergoterapeut der ville fortælle at Noél havde spist risengrød, drukket rød saft af sugerør, haft en stille og rolig aften og nu sov godt.
D. 25.12 kørte Jakob så mod Hammel for at være ved Noéls side en uges tid inden vi igen bytter. Og hvor kan ham farmand bare nogle tricks, for lur mig om ikke det er ham der har fået Noél til at lave thumbs up og thumbs Down.
Det har været, og er stadig, ekstremt hårdt, men man lærer efterhånden at være i det, for intet kan få det til at forsvinde. Mit eneste juleønske i år var en tidsmaskine, den fik jeg af gode grunde ikke, vi må bare hænge i, kæmpe og tro på at Noél har en chance for at få et meningsfuldt liv.
3.1.21
Noél er så sej...
Nytåret er godt overstået og vi gik ind i det nye år med tro på at 2021 bliver vores år, og minsandten om ikke vores håb og tro allerede har givet pote....
Noél har været mega sej i dag, han kæmper simpelthen så flot.
Han har været meget klar og nærværende hele dagen og også bevidst om sin situation, det har resulteret i nogle svære stunder hvor Noél bliver meget ked af det, det kræver at vi er der 100% for ham og kan trøste og støtte ham i kampen, det er udmattende men det er det hele værd.
Noél har været mega sej i dag, han kæmper simpelthen så flot.
Under et af måltiderne sammen med ergoterapeuten idag fik Noél stor ros for sin appetit og hun fortalte at næste skridt der skulle arbejdes på om nogle dage var stemmen.
Blot en time efter prøvede jeg, som så mange gange før, at få Noél til at sige “ja” og sørme om han ikke i første forsøg kom med et klart og tydeligt, om end lidt anstrengt, “ja” vi forsøgte derefter med “nej” det kunne han også.
Min begejstring ville ingen ende tage, og jeg måtte simpelthen hente ergoterapeuten 3 minutter i fyraften så hun lige kunne høre det, hendes begejstring var mindst lige så stor som min.
Jeg nåede lige at falde ned på jorden igen og tænke at i morgen må vi prøve med ordene “mor og far” men så tog Noél lige fusen på os igen, han begyndte at snakke i hele sætninger helt af sig selv, vi havde åbenbart fået prikket hul på bylden for munden har ikke stået stille siden, han snakker simpelthen ørene af både mig og personalet han taler lavt men vi forstår ham og han kan kommunikere med os, det er en kæmpe sejr :)
7.1.21
Det er enormt svært lige nu...
Det har været en hård uge, både for Noél men også for mor.
Noél er i PTA fasen (posttraumatisk amnesi) og fik mandag aften et voldsomt angstanfald fordi han troede jeg var væk.
Det betyder at jeg stort set ikke kan vige fra hans side og alt stimulans i form af træning, spisning osv. er minimeret indtil Noél er kommet over det værste.
Han er dog ikke helt tilfreds med kun at få sondemad, han er nemlig stadig lige så stort et madøre som han plejer at være, jeg har derfor kæmpet lidt for at ikke alle normale måltider bliver taget fra ham.
I dag har han fået en nutella mad, og lidt frugt og her til aften står der is med guf på programmet, det har han glædet sig til hele dagen.
Vi har været en tur ude i gårdhaven for at få lidt frisk luft og det var dejligt.
Hvad er PTA?
Posttraumatisk amnesi (PTA)
Forbigående tilstand af hukommelsessvigt som følge af hovedtraume.
Personer med posttraumatisk amnesi fremstår desorienterede, let afledelige og har markante problemer med tænkning, koncentration og hukommelse i den akutte fase efter et hovedtraume. De er ikke i stand til at fastholde ny information og er ikke bevidste om egne omgivelser og personlige oplysninger. Fx hvor de befinder sig, hvilken dag det er eller deres fulde navn.
Forskellige former:
Varigheden af posttraumatisk amnesi varierer. Den bruges til at definere hjerneskadens sværhedsgrad og stille prognose.
Baggrund:
Posttraumatisk amnesi er en midlertidig tilstand, der skyldes traumatisk hjerneskade, som ofte er erhvervet i forbindelse med trafikuheld og faldulykker.
15.1.21
Kontrol af hjernen
Efter 5 dage hvor Noél har været meget urolig og forvirret har vi i dag endelig haft en rigtig god og afslappet dag.
Det blev besluttet at Noél skulle flytte til et værelse der lå et lidt roligere sted på afdelingen.
Imedens der blev rokeret rundt var Noél og jeg en tur ude i gårdhaven for at mærke den kolde vinter luft.
Noél har også været til kontrol scanning af hjernen, der skal lige justeres lidt på shunten i forhold til mængden af væske, men ellers var der ikke noget akut at se.
Resten af dagen er gået med at se tv og hyggesnakke.
28.1.21
På vej ud af PTA
Jeg ankom i dag i Hammel til en glad og veloplagt teenager. Vores søde ergoterapeut havde haft ham med ude i sneen og haft sneboldkamp (ja der ligger sne heroppe i Midtjylland)
Det ser ud til at Noél stille og roligt er på vej ud af PTA fasen (posttraumatisk amnesi) han kunne føre en fornuftig samtale med mig, han pjattede med personalet og hukommelse var en smule bedre end den har været.
Det virker til at han er faldet godt til og er ved at føle sig tryg ved personalet.
Noél får stadig hovedsageligt sondemad, for at have energi til træningen, men to af hans måltider er skiftet ud med “rigtig mad” og lidt is og kage må han også få, og det er noget der passer den unge mand godt, han er og bliver en sukkergris
Noél kan nu selv bøje højre ben, vi krydser fortsat fingre for at venstre side også kan trænes op
5.2.21
Besøg af søskende, 1 gang siden ulykken
Mor og ungerne er på weekend hos storebror.Det er første gang siden 6. November Mille ser sin storebror (ud over FaceTime).Lucas har set Noél en enkelt gang mens han stadig lå i koma.Det var helt specielt og mor her blev lidt emotionel.Gensynsglæden var enorm, især hos prinsessen.
 |
|---|
 |
 |
11.2.21
Snestorm varsel
Pga. af varsel om snestorm og fygning, strandede jeg hjemme i Sønderjylland, så Noél måtte klare sig fra søndag d. 7 til onsdag d. 10.
Det gjorde han bare rigtig godt og ikke nok med at han accepterede det, han gav den også max gas med træningen, så da jeg ankom onsdag kunne han da lige blære sig med at løfte sit venstre ben :)
18.2.21
Vinterferie
Det er vinterferie og vi er derfor alle draget til Midtjylland for at få en lille fornemmelse af hvordan det er at være sammen som familie igen. Det er trættende for Noél at have besøg af os alle på en gang så det gjorde vi første dag og igen i morgen, fredag, ellers har mor og far været hos Noél på skift som vi plejer.Det har både været skønt at kunne trække sig tilbage om aftenen, være sammen om at spise, putte de små og være kærester men også hårdt på mange måder.Vi havde lidt udfordringer i løbet af ugen da Jakob skulle have været hjem på arbejde men pludselig måtte en tur til lægen med vores mellemste søn og endte på børneafdelingen på Viborg sygehus, dejlige venner trådte til og tog sig af Mille mens jeg var hos Noél. Det var endnu en rutsjebanetur og jeg kan efterhånden mærke at kroppen og sindet har været på overarbejde i lang tid. Dagene er lange, nætterne for korte og bekymringerne mange, men vi kæmper og vi skal nok klare det. Der er gode og dårlige dage men vi fejre og glæder os over alle små skridt i den rigtige retning.Noél får nu mere almindeligt mad, han kommer mere ud af værelset og finder især stor glæde ved aften aktiviterne der lige nu tit og ofte består af at spille wii sammen med en jævnaldrende knægt på afdelingen. Noél har dog en del hjemve der især kommer til udtryk hver gang vi kører fra ham, han har svært ved at acceptere at han ikke må køre med hjem.
25.2.21
Klipning - eller...ja...
Noél var blevet ekstremt langhåret, som så mange andre i disse corona tider, så mor måtte ty til trimmeren og ved hjælp fra to tålmodige medarbejdere på neurocenteret lykkedes det (mere eller mindre) at få klippet Noél. Det er pokkers skævt og samtlige frisører ville bande mig langt væk hvis de så det, men det er bedre end ingenting og hey, det vokser ud igen ;)
5.3.21
Botox
Det har i dag været en begivenhedsrig dag. Noél har fået botox i musklerne, dette skal få musklerne til at slappe af så han får mere bevægelighed og vi nemmere kan træne den venstre side. Noél havde ikke sin nåleforskrækkede mor med, men var mega sej, 6 stik i venstre arm og 3 stik i venstre ben og han beklagede sig ikke en eneste gang Lige inden frokost fik Noél besøg af Luna, hospitalsklovnen, og selv om man er 14 år er det altså meget hyggeligt med et humoristisk afbræk. De to havde en lille badminton duel og Noél vandt et fint trofæ, desuden havde Luna to fine armbånd med og en lille tjenerklokke som Noél bare skal ringe med når mor skal hente noget til ham (jeg tror den kommer til at forsvinde på mystisk vis) eftermiddagen gik med træning og en tur ud i solen og til aften blev der spillet partners med de andre unge og personalet. Noél var godt brugt da vi kom tilbage på værelset og faldt hurtigt i søvn mens jeg masserede hans ben.
25.3.21
Træning
Noél er begyndt at få strøm som en del af træningen af sin venstre side, og mor her glæder sig til at blive oplært i det.
Noél var mega sej i går, programmet stod på træning, træning og mere træning, blandt andet havde han træning på en måtte på gulvet for første gang, det var en kæmpe succes. I dag har været lidt mere afslappet, vi har haft lidt træning og været til “farvel kaffe”, Noéls, efterhånden gode kammerat, er færdig på neurocenteret og skal videre, det er så dejligt at se hvordan de unge mennesker rykker sig og bliver bedre men også skide hårdt at skulle sige farvel Torsdag er “fiske dag” det er ikke lige noget for mor, så der blev kokkereret i familiehuset hvor Noél og jeg så spiste sammen, skide hyggeligt. Aftenen bliver afsluttet med et sidste spil wii med kammeraten inden han imorgen smutter herfra
4.4.21
Viktor Axelsen
Hele familien har været i Hammel og holdt påskeferie hos Noél. Det er altid skønt når vi kan være samlet, men også hårdt fordi vi stadig skal vænne os til at der skal tages særlige hensyn i forhold til hvor meget Noél kan holde til. Noél er blevet meget bedre til at rumme de små, sidste gang var det kun en halv time af gangen, denne gang kunne vi være sammen 2-3 timer om aftenen og spise sammen uden at Noél blev stresset. Han blev dog drænet for energi og sov rigtig godt om natten.
Ikke nok med at vi kunne være sammen, vi havde også et væld af påskegaver med fra familie og venner, men den største og bedste gave for Noél var en pakke fra hans store idol, selveste Viktor Axelsen.
Badminton er noget Noél har kunne huske og relatere til hele tiden. Han har opmærksomt fulgt med i de seneste 3 store turneringer, og heppet på Viktor. Viktor er ikke bare en vanvittig dygtig badmintonspiller han er også en utrolig sympatisk ung mand, det rørte mig som mor dybt at han tog sig tid til at svare på en besked fra Noél og jeg og til med også sendte en flot gave, det havde vi ikke regnet med
 |
|---|
 |
 |
 |
7.4.21
Været hjemme et par dage
Efter et par dage hjemme er jeg i dag taget tilbage til Hammel. Selv om det er dejligt at være sammen med resten af familien føles dagene lange når jeg ikke er hos Noél. savnet til ham er stort og sorgen over at have mistet noget af ham endnu større når jeg går rundt derhjemme hvor alting minder mig om ham men han ikke er der. “Hvordan har i det” er efterhånden et spørgsmål vi/jeg får dagligt, og ja hvordan har vi det egentligt? Jakob er fortsat min klippe, men jeg ved han også gemmer på noget indeni. Hele familien er påvirkede af vores situation, det kan ikke undgås, men det er ingen hemmelighed at jeg som mor har været hele følelsesregisteret igennem både forfra og bagfra de seneste 5 måneder. Jeg har det ikke godt, men det hjælper at få følelserne skrevet ned og få dem ud af hovedet. klokken er 00.45 og jeg har endnu engang svært ved at finde ro. Jeg er frustreret, bange og ikke mindst ked af det... ked af det på Noéls vegne, ked af at han ikke får det liv han havde forestillet sig, at han ikke bliver konfirmeret sammen med sine klassekammerater til sommer, som han havde set så meget frem til og som vi lige var begyndt at planlægge, ked af at han ikke kommer til at suse rundt på knallert gennem Gråstens gader som en anden tosse, ked af at han har spillet sin sidste badminton kamp, at jeg ikke længere skal sende far og søn afsted på Harley tur og ikke mindst fuldstændig ulykkelig over at jeg ikke kan tage ham i mine arme og fortælle ham at alting bliver som før. Både Jakob og personalet i Hammel gør deres bedste for at trøste mig, Noél er glad og det er jo det vigtigste, og ja det er det bestemt, han er lige så skøn som før selv om han er anderledes. Men det er en kendsgerning at vi har mistet noget vi aldrig får igen, og det er pisse hårdt at skulle lukke et kapitel, men jeg ved jeg bliver nød til det for at kunne åbne et nyt. Mens jeg kæmper mig igennem min sorgproces skal vi til at tage stilling til hvad den fremadrettede plan for Noéls rehabilitering skal være. Første møde med kommunen er på tirsdag og jeg har ondt i maven. Kan han få en plads der hvor vi ønsker det ? Vil kommunen hjælpe med boligændringer så Noél kan komme hjem på weekend og senere helt hjem ? Bliver vi nød til at rive familien op med rod og flytte fra vores trygge rammer? Og tusind andre tanker flyver gennem mit hovede. Jeg prøver virkelig at finde de lyserøde briller og ja-hatten frem, men det er svært når man føler at livet endnu en gang har været alt for uretfærdigt
24.4.21
Endelig forår
Foråret er endelig over os og vi nyder det i fulde drag. Der er blevet lukket op for besøg hos træningshundene “Blida og Gaia” og den første bobbelvaffel med is er i dag blevet nydt.Selv om vi glæder os til at komme til videre rehabilitering i Vejle er det trist vi lige om lidt går ind i maj og dermed kan begynde nedtællingen, vi ville helst pakke en god håndfuld af personalet her i Hammel med ned i kufferten.Mens Noél her til aften løfter lidt jern i træningsrummet har jeg trukket mig tilbage efter en lang dejlig dag.
27.4.21
MCD var sagen
Det har været en helt fantastisk dag her i Hammel. Ingen tvivl om at der kommer flere mørke perioder, men i dag har været dejlig, skønt vejr og en glad dreng fik mig til at glemme den trælse situation for en stund. Vores søde ergo terapeut havde planlagt en tur ud af huset, til McDonald’s, det har Noél snakket om de sidste mange måneder så han var i den 7. Himmel Turen bød først på en lille gåtur hvor der blev samlet appetit. Noél fik lige hvad han ønskede, kom glad, mæt og træt tilbage til neurocenteret og tog en tiltrængt lur. Eftermiddagen gik med træning, derefter et spil Uno og guitarspil ude i solen, hvor vi også valgte at indtage aftensmaden.
31.5.21
Sidste uge i Hammel
D. 31.05 Så er der taget hul på vores sidste uge i Hammel, og sommeren er endelig kommet til Danmark. Vi nyder den sidste tid i fulde drag. Det er skide hårdt at vi skal forlade de efterhånden trygge rammer og verdens dejligste team af personale, men det bliver også rigtig godt at starte på et nyt kapitel på vejlefjord rehabilitering. I torsdags var vi på besøg i Vejle, det var rigtig godt for Noél at se hvad der venter ham, og han kan nu glæde sig i stedet for at bekymre sig. Men ingen tvivl om at tårerne kommer til at flyde på afskedsdagen.
1.6.21
Oppe at stå for første gang siden ulykken..
Noél har Idag prøvet ståstøttebord i sin træning, det er kun prøvet én gang før for nogle måneder siden, og dengang krævede det 3 fysioterapeuter og en masse sved at få ham op. I dag kun én fys, til at støtte ham, en sygeplejerske og mor til at holde øje med at fødderne blev i gulvet, Noél hjalp flot til med at trække sig op og stod så flot
7.6.21
Sidste uge ved at være slut
Vores sidste weekend i Hammel er vel overstået, på trods af to små der var lidt besværlige og ikke så søde ved hinanden. I dag er vores sidste hele dag, jakob er kørt hjem med de små og nu står der rengøring på programmet og alle vores ting skal pakkes ned. I morgen tidlig tager vi endegyldigt afsked med Hammel og drager mod vejlefjord tårerne triller hver dag når der skal siges farvel til personale der ikke er her på afrejsedagen
10.6.21
Fra Hammel til Vejle
D. 8. Juni var store flyttedag. Noél og jeg blev hentet i Hammel er to erfarne Falckmænd og havde en hyggelig tur til Vejle hvor der blev taget godt imod os af både personale og kendte ansigter fra Hammel. Noél fik et fint værelse og var godt tilfreds, lidt værre var det for mig som mor, der virkelig havde svært ved at forlade det velkendte og de søde unge mennesker i Hammel, efter så langt et ophold knytter man bånd og tårerne trillede og vil gøre det noget tid endnu. Vi landede dog lige til frokosttid så det var perfekt. Vi har levet ganske udmærket i Hammel, men maden i Vejle er en klasse for sig, så lækkert Resten af dagen gik med at pakke ud og få en rundvisning. Anden dagen i Vejle var lidt kaotisk, vi skal lige lære hinanden at kende, personalet skal lære Noéls rytme og jeg skal vænne mig til at tingene er anderledes for hvert sted. Frustrationer og tårer var der masser af i dagens løb, men den fik heldigvis en god afslutning, vi fik lov til at aftenhygge sammen med de andre unge selv om Noél er på en anden afdeling. I dag har været en ganske fin dag, Noél holde humøret højt og jeg kæmper videre med at omstille mig. Hele dette forløb har været en prøvelse og det vil det fortsat være. Som mor synes man jo kun det bedste er godt nok og personalet skal nok have vendt øjne af mig nogle gange allerede, men det kan de lige så godt vende sig til, jeg ved hvad jeg vil, jeg er stædig som bare pokker og det er mit guld de har mellem hænderne. Jeg har haft møde med neuropsykologen Idag og har fået luft for et par bekymringer, heldigvis virker de til at være meget imødekommende og fleksible her på stedet så mon ikke opholdet i sidste ende bliver godt nok så selv den kritiske mor er tilfreds.
19.6.21
"Harleyklubben ALS"
Når Noél Ikke kan komme hjem og deltage i de sædvanlige sommerture, så må harleyklubben jo komme til ham…. Vi har haft en fantastisk dag, stort tak til alle dem der rev en dag ud af kalenderen for at få lidt luft under vingerne og tilbringe nogle timer sammen med os
HD Als i er de bedste
3.7.21
Falder til i Vejle
De første 3 uger i Vejle er nu gået, opstarten har været lidt kaotisk men heldigvis er der en fantastisk ledelse på vejlefjord der lytter og handler på vores bekymringer og ønsker. Noél har allerede knyttet sig til et par særligt udvalgte, man har vel altid sine favoritter og han er også blevet ret glad for de søde unge køkkenpiger Noél gør stadig fremskridt, han kan nu næsten uden hjælp forflytte sig fra seng til kørestol og fra kørestol til briks. Venstre ben er der også kommet mere bevægelse i og venstre arm bliver integreret mere og mere i de daglige rutiner. Han er også blevet endnu mere klar i hovedet, det er selvfølgelig skønt, men betyder også at han har haft nogle svære dage, hvor han har været vred, frustreret og ked af sin situation. Det er en hård proces, men en proces han skal igennem og det kommer han også. Det vi havde glædet os mest til ved at komme til Vejle var at Noél endelig kunne få besøg og det er gået over alt forventning. Endnu flere besøg var planlagt men desværre måtte alle patienter i isolation i går og vi afventer nu hvornår vi igen kan komme op til ham. Det falder lidt uheldigt sammen med Lucas’ fødselsdag som vi ellers havde planlagt at holde i Vejle så Noél også kunne være med til at fejre ham, øv med sådan en streg i regningen Noél klarer det dog flot, han er blevet forsynet med en lækker godtepose, et Anders and blad og en ipad og med det kan man som teenager vist klare sig helt fint nogle dage
24.7.21
Ude at fiske
D. 24.07.2021 Noél gør fortsat fremskridt og kom godt igennem de 6 dages isolation i starten af juli. Vi nyder vi igen kan besøge ham.
Noél trives rigtig godt i Vejle, endda så godt at resten af familien besluttede vi ville prøve at tage på den årlige sommerferie til Nordjylland, dog med mulighed for vi måtte afbryde hvis det blev svært for Noél.
Ferien er gået over al forventning, Noél har klaret det super godt. Daglige FaceTime opkald med os samt planlagte besøg til ham i løbet af ugen har virket. især dagen i går, hvor Noéls to fiske makkere kom med fiskestænger og højt humør, var en rigtig dejlig dag for ham. Vi som forældre har kunne trække stikket lidt (så meget som man nu kan med to små energibomber) og nydt 10 dage uden tv men med en masse sol, varme, strandture, store is og hygge på højt plan
1.8.21
Besøg af venner
En dejlig dag med besøg af venner af familien
5.8.21
Ferie
5 dage som campister er i morgen slut, de små har råhygget og sovet helt fantastisk om natten.
Vi har haft besøg af reservebedsterne, Noél kom med sin ledsager og hyggede på campingpladsen og i dag hygge med dejlige venner og Noéls kammerater, og sørme om vi ikke var så heldige at farmand tog en pause fra nedrivningen hjemme og kom et smut til Vejle ferien lakker mod enden og selv om det har været skønt bliver det godt at vende tilbage til en (næsten) normal hverdag på mandag.
10.8.21
Besøg af tidl. badmintonlærer
Noél var så heldig at få besøg af sin tidligere badminton træner i dag, og de fik en lille duel.
Det betyder meget for Noel, at alle bakker ham op.
