top of page

Undulatfoder(venligst udlånt af Sanne Andersen, http://www.undulatlivet.dk/index.html)

 

Undulat-blanding.

Som grundfoder skal undulaten have en undulat-blanding, det er en blanding der er sammensat af flere forskellige små frø.

Man skal ikke købe frø der opbevares i en plastikpose, da der hurtigt udvikles vanddampe i en lukket pose.

Disse dampe kan ikke komme ud af posen og derfor kommer man hurtigt til at stå med en pose dårligt frø som undulaten ikke kan tåle at spise.

Køb frø der opbevares i papirsposer, sække eller papæsker.

Alt fuglefrø skal opbevares tørt, koldt og med tilgang af luft.

Bland aldrig vådt foder som frugt og grøntsager med fuglefrø, da de tørre frø begynder at mugne (og det gør det hurtigt, hvis det bliver fugtigt), kan det være meget giftigt for fuglen at spise.

Frø, grønt og vand skal altid have hver deres skål.

 

Hvordan kontrollere man frøets kvalitet.

Her er en oversigt over hvad du skal kigge efter når du åbner en ny pose undulat-blanding.

  • - Frøene skal være blanke at se på, dog er ikke alle frø lige blanke.- Frøene skal være rene og der skal ikke være en masse støv i frøet.

  • - Der må ikke kravle små insekter rundt i frøet.

  • - Frøene må ikke lugter af mug eller gammelt.

  • - Frøene må ikke lugter sødligt, da det kan være tegn på mider.

 

Du kan også lave en spireprøve.

En ½ dl. frø skylles grundigt i koldt vand.

Frøene hældes i en skål, og der hældes koldt vand på så det dækker frøene.

Frøene skal nu stå i blød natten over.

Dagen efter skylles frøet grundigt i koldt vand igen og lægges ud på et stykke fugtigt køkkenrulle i en flad tallerken eller skål.

Skålen sættes ind i en plasticpose, posen pustes op og lukkes til.

Undervejs i processen skal man kontrollere at køkkenrullen stadig er fugtig.

Efter 3 - 5 dage kan der ses hvor mange af frøene der er spiret.

Godt frø skal have en spireprocent på 95 – 100%, jo flere frø der er spiret desto bedre er frøet.

Hvis spireprocenten er lavere kan det være tegn på at frøet er for gammelt eller har været opbevaret forkert.

Laves der en spireprøve på en frøblanding hvori der er tørret frugt, tages det tørret frugt fra.

bottom of page